Søg
CompuSoft logo


Digital Systems Consultant

Systemkonsulent med teknisk indsigt og flair for kundedialog

Vil du arbejde med avancerede IT-løsninger i et tæt samarbejde med både kunder og udviklere? Og tænder du på tanken om at blive specialist i en af Nordens førende softwareplatforme til turismebranchen? Så har vi jobbet til dig.

 

Gør en forskel for både kunder og systemer

Hos CompuSoft søger vi en systemkonsulent, der kombinerer teknisk forståelse med skarpe analytiske evner og lysten til at levere værdi gennem rådgivning, optimering og sparring. Du bliver en nøgleperson i vores konsulentteam, hvor du får stor indflydelse og tæt kundekontakt.

Vi arbejder med nogle af branchens mest spændende og komplekse løsninger, og du vil spille en vigtig rolle i at sikre, at vores systemer skaber reel værdi for kunderne – både i daglig drift og i fremtidig udvikling.

 

En arbejdsplads i front med teknologi og brancheforståelse

CompuSoft er en førende solution provider i Nordeuropa og leverer komplette booking-, selvbetjenings- og betalingsløsninger til turisme-, fritids- og oplevelsesindustrien. Vores kunder tæller nogle af de mest innovative feriecentre, campingpladser og attraktioner i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

 

Du bliver en del af en moderne og ambitiøs virksomhed, hvor faglighed og fleksibilitet går hånd i hånd – og hvor du bliver klædt godt på til rollen som specialist i vores egenudviklede systemer.

 

CompuSoft er en førende solution provider i Nordeuropa. Vi leverer high-end full-service løsninger til turistvirksomheder som f.eks. feriecentre, campingpladser, attraktioner og sportsanlæg i primært Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

 

Du vil assistere vores ambitiøse kunder med rådgivning relateret til vores egenudviklede booking- og omnichannel-commerce-løsninger, primært bookingløsninger, onlinebooking, selvbetjeningsløsninger, gæstapps, gavekort, one-stop-shopping, Scan&Go, kasseløsninger, betalingssites, e-shops og betalingsløsninger. 

 

Dine arbejdsområder:

  • Rådgivning og teknisk support (2nd level) for vores kunder i drift og projekter
  • Konfiguration og optimering af løsninger som booking, selvbetjening, kasseløsninger og betalingsflows
  • Tæt samarbejde med udviklingsteamet om nye releases og tilpasninger
  • Undervisning og onboarding af kunder – både online og on-site
  • Medvirken til systemforbedringer og videndeling internt
  • Deltagelse i en vagtordning på skift med dine kolleger
...

Derfor vil du trives hos os

  • Du får en central rolle i et fagligt stærkt team med høj grad af samarbejde
  • Du bliver specialist i en af Skandinaviens største bookingplatforme – med plads til læring og sparring
  • Du har tæt kontakt med kunder, og dine input gør en mærkbar forskel
  • Du får spændende tekniske udfordringer i et dynamisk arbejdsmiljø
  • Du kommer til en uformel virksomhed med stor fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder

 

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Har 3-5 års erfaring fra en konsulentrolle eller lignende IT-stilling
  • Har teknisk indsigt og en struktureret tilgang til komplekse systemer
  • Er vant til at arbejde med databaser (SQL) og har evt. kendskab til scripting
  • Har forretningsforståelse – gerne inden for ERP, POS eller bookingsystemer
  • Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
  • Har et stærkt servicegen og formår at skabe tillid hos kunder
  • Er nysgerrig, læringsparat og god til at samarbejde

 

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en veldrevet tech-virksomhed i vækst
  • Mulighed for at blive specialist i en af branchens mest avancerede softwareløsninger
  • Stor indflydelse på din faglige og personlige udvikling
  • Tæt sparring med dygtige kollegaer i et uformelt og tillidsfuldt miljø
  • Spændende arbejdsdage med masser af variation og meningsfulde opgaver
  • Spændende arbejdsdage med masser af variation og meningsfulde opgaver

 

Fordele hos CompuSoft

  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for work-life balance
  • Mobiltelefon og bærbar PC
  • Familievenlige orlovsvilkår
  • Frokostordning, frugt, snacks og god kaffe
  • 1000 m² moderne kontorer med udsigt til natur i Søndersø (tæt på E20 og Odense)
  • Fredagsbar, sociale arrangementer og motion i arbejdstiden

 

Ansættelsesprocessen og opklarende spørgsmål:

Send gerne din ansøgning straks du er interesseret, da vi løbende tager kandidater til samtale. Vi forbeholder os ret til ikke at sende afslag til åbenlyst irrelevante ansøgninger.


Et par tips før du sender din ansøgning

Hej

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

For at ensrette ansøgningsprocessen og for at opfylde GDPR-lovgivningen, benytter vi et rekrutteringssystem, som du automatisk viderestilles til, når du trykker på ansøgningsknappen.

 

Det gør det hele meget lettere, hvis du sørger for at alle informationer og dokumenter er med fra starten. Husk derfor at:

  • Sende et tidssvarende og vellignende foto sammen med din ansøgning
  • Sende dit CV, så vi bedre forstår dine erfaringer og kompetencer
  • Sende eksamenspapirer, diplomer, udtalelser eller andet, der kan understøtte din ansøgning.

 

Søg gerne stillingen straks du er interesseret!
Udvælgelsen sker løbende og stillingen kan besættes før sidste ansøgningsdato.

 

Notér venligst, at vi ikke kan tage imod ansøgninger via e-mail eller brev.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på  +45 6318 6318.



En spændende arbejdsplads med stor team-ånd og ”højt til loftet”

"Som ansat hos CompuSoft bliver du dagligt udfordret med spændende projekter. Hvis jeg skal nævne bare nogle af de mange fordele der er ved arbejde her, så er det, at du sammen med dit team har mulighed for at være med fra start til slut på projekter, at produkternes modularitet og fleksibilitet gør det spændende at lave de bedste kundeløsninger, at team-ånden er meget stor, og at her samtidigt er ’højt-til-loftet’ med plads til alle. Her er et fagligt højt niveau, stor mulighed for sparring, og alles ideer bliver hørt.  Hos CompuSoft får du gode kolleger og mulighed for at deltage i mange sociale arrangementer. CompuSoft er helt sikkert en spændende arbejdsplads!"

 

Casper - softwareingeniør