Digitaliseringskonsulent med teknisk indsigt
Har du lyst til at skabe værdi for turismens digitale frontlinje
Er du en stærk formidler med teknisk forståelse og blik for forretningsprocesser? Og vil du spille en central rolle i at implementere og optimere digitale løsninger i samarbejde med ambitiøse kunder i turismebranchen? Så har vi jobbet til dig.
Om stillingen
Hos CompuSoft søger vi en digitaliseringskonsulent med teknisk indsigt og interesse for at omsætte komplekse systemer til brugbare løsninger for vores kunder. Du bliver en del af et konsulentteam, der arbejder tæt sammen med både udviklere, PM-team og kunder for at sikre, at vores egenudviklede booking- og selvbetjeningsplatforme fungerer optimalt i praksis.
Du får en varieret hverdag med fokus på rådgivning, oplæring, systemoptimering og projekthåndtering – og du bliver et vigtigt bindeled mellem kundens behov og vores softwareløsninger.
Kort jobbeskrivelse:
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring fra en konsulentrolle eller lignende stilling i en IT- eller softwarevirksomhed
- Har en stærk teknisk forståelse og en analytisk tilgang til systemer og processer
- Er vant til at arbejde med databaser og SQL – og har evt. erfaring med scripting
- Har kendskab til forretningssystemer (ERP, POS, booking eller lignende)
- Er serviceminded og god til at kommunikere med både teknikere og slutbrugere
- Kan kommunikere professionelt og klart på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
- Har du kendskab til svensk eller tysk, er det en fordel – men ikke et krav
Vi tilbyder
- En nøgleposition i en solid og innovativ softwarevirksomhed i vækst
- Spændende og varierende opgaver med stor kundekontakt
- Faglig fordybelse og specialisering i avancerede digitale løsninger
- Tæt sparring med kolleger og udviklere i et stærkt fællesskab
- Målrettede kurser og certificeringer
- Konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesvilkår
- Vi holder til i lyse lokaler med udsigt til naturen i Søndersø – kun 20 min. fra Odense og tæt på E20.
CompuSoft-fordele
- Pensionsordning og udvidet sundhedsforsikring
- Bærbar PC og mobiltelefon
- Familievenlige orlovsforhold
- Frokostordning, snacks, frugt og kaffe m.m.
- Fredagsbar, sociale arrangementer og motion i arbejdstiden
- Uformel og hjælpsom kultur med stor fleksibilitet
- 1000 m² moderne kontorbygning i Søndersø – tæt på E20 og 20 min. fra Odense
Klar til at gøre en forskel?
Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din allerede i dag. Vi forbeholder os ret til ikke at sende afslag til åbenlyst irrelevante ansøgninger.
Et par tips før du sender din ansøgning
Hej
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
For at ensrette ansøgningsprocessen og for at opfylde GDPR-lovgivningen, benytter vi et rekrutteringssystem, som du automatisk viderestilles til, når du trykker på ansøgningsknappen.
Det gør det hele meget lettere, hvis du sørger for at alle informationer og dokumenter er med fra starten. Husk derfor at:
- Sende et tidssvarende og vellignende foto sammen med din ansøgning
- Sende dit CV, så vi bedre forstår dine erfaringer og kompetencer
- Sende eksamenspapirer, diplomer, udtalelser eller andet, der kan understøtte din ansøgning.
Søg gerne stillingen straks du er interesseret!
Udvælgelsen sker løbende og stillingen kan besættes før sidste ansøgningsdato.
Notér venligst, at vi ikke kan tage imod ansøgninger via e-mail eller brev.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på +45 6318 6318.